Mange virksomheder har en elforsyning med en amperebegrænsning, der sætter loft over, hvor meget strøm de kan trække på én gang. Det står i vejen, når behovet vokser, fx når flere el-lastbiler skal lades samtidig, eller en ny maskine skal i drift. En større tilslutning er dyr og tager tid at få.
Med et batteri som buffer mellem elnettet og jeres forbrug kan I bruge mere effekt, end tilslutningen alene kan levere, uden at ændre jeres amperebegrænsning. Batteriet lader op i de timer, hvor I ikke bruger hele jeres kapacitet, og leverer strømmen, når behovet er størst.